Spring til indhold

Skovgaard Yoga- & Fysioterapi

Ydelser

Høj Begavelse

Et fristed for det intensive sind — hvor der er plads til at være præcis den, du er.

Nervesystemet i fokus

Når verden sanses mere intenst

Mennesker med høj begavelse oplever ofte verden med en særlig intensitet.

Sanseindtryk, tanker og følelser kan føles kraftigere, og det kan lægge et stort pres på nervesystemet. For mange betyder det en hverdag præget af "high arousal", hvor krop og sind har svært ved at finde ro.

Her hos mig, vil du blive mødt med varme og en dyb forståelse for dit nervesystem. Det handler aldrig om at ændre på den, du er, men om at skabe et fristed, hvor du kan finde ro og lære at navigere i din intensitet, så din begavelse kan få lov til at folde sig ud, uden at overvælde dig.

For de mindste & teenagere

Mødt i øjenhøjde

Til højt begavede børn og unge tilbyder jeg et trygt rum, hvor de kan møde ligesindede og blive klogere på sig selv og opleve at være en del af et fællesskab, hvor de er fuldstændigt okay, præcis som de ér.

Gennem en kærlig struktur, uden krav til præstationer og konkurrence, får de redskaber til at mærke sig selv og sin krop på en positiv måde, og de får kompetencer til bedre selv at kunne regulere både sin krop og sine følelser og opnå ro indeni.

Skriv til mig for at høre om kommende workshops, datoer og ledige pladser.

Barn i ro
For voksne

At forstå sig selv

Voksne højt begavede kan ofte føle sig presset af systemer eller forventninger, der ikke tager højde for deres måde at være i verden på og dermed heller ikke passer til deres behov for at kunne trives.

Individuelle forløb hos mig giver dig bedre indsigt i dit eget nervesystem og du får konkrete teknikker, som du kan bruge med det samme i din hverdag, for at skabe ro i dit nervesystem og dermed bedre selv kan skabe de små nødvendige pauser, hvor du kommer rigtigt ned i gear.

Vi arbejder med kropsbevidsthed, åndedrætsteknikker, blide dynamiske bevægelser, afspænding, meditation og ikke mindst den vigtige samtale for at komme bedst muligt rundt om hele dig.

Varm kop kaffe i morgenlys

Støtte til forældre

Som forælder til et højt begavet barn kan man ofte føle sig alene og presset af systemet.

Jeg tilbyder rådgivning og terapi til både børn, unge og til forældre, så I kan støtte jeres barn bedst muligt, og dét gør man allerbedst, ved at starte med sig selv og sit eget fundament, trivsel og overskud.

Vores egen ro, og energi, som forældre smitter af på vores børn og unge (og alle andre i øvrigt), så børn, hvis nervesystem er i alarmberedskab "låner" vores nervesystem til at finde ro og regulere sig selv.

Derfor er det ekstra vigtigt, at vi, som forældre, er i stand til Selv at kunne regulere vores eget nervesystem, også i pressede situationer og igennem længere perioder. Ikke "kun" for vores eget helbreds skyld, men især for at kunne være, den trygge base, som barnet har behov for ♥

Gifted Children Partnerskab

Jeg har indgået et samarbejde med foreningen Gifted Children.

Dette er et særligt hjertebarn for mig, og jeg er glad for, at jeg nu kan tilbyde at lave eksklusive workshops og forløb, kun for medlemmer af GC.

Kontakt mig gerne, hvis du har idéer, ønsker eller bare gerne vil høre mere.

Lad os skabe roen sammen

Uanset om du er barn, ung eller voksen, er du velkommen her.

Kontakt mig gerne for en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe dig eller dit barn.